Psykisk sygdom

Psykisk sygdom er mere normalt end de fleste tror. Omkring 200.000 danskere lider af depression, omkring 200.000 af angst og omkring 300.000 af misbrug. Herudover er der et stort antal mennesker, ca. 40.000, der er ramt af svære psykoser, og 50.000 af demens.

Hver anden dansk familie kommer i kontakt med behandlingssystemet indenfor psykiatrien.

  • 15-20% får på et eller andet tidspunkt depressive symptomer, og ca. 2/3 får tilbagefald en eller flere gange.
  • 20% får angstsymptomer – fobier, panikangst eller vedvarende angst.
  • 20% får misbrugsproblemer – alkohol, medicin, stoffer.
  • 15% over 65 år bliver demente.
  • Mange har flere af de nævnte symptomer samtidig.
  • Ca. 700 danskere begår hvert år selvmord – og 10 gange så mange forsøger det.

Får du eller har du fået medicin for en psykisk lidelse anbefaler vi en årlig konsultation ved din læge med helbredsprøver og derefter samtale.