Fysioterapi og øvelser

Du kan altid selv henvende dig til en fysioterapeut, hvis du ønsker behandling og vejledning. Som selvhenvender får du ikke tilskud fra sygesikringen.

Såfremt du ønsker tilskud fra sygesikringen, skal du have en lægehenvisning; dvs. vi finder det indiceret, at du skal til fysioterapeut. Vi laver ikke henvisning per telefon eller email. Du skal bestille tid til en konsultation, således at vi kan vurdere dine symptomer, og vurdere hvorvidt generne kan forsvinde ved simple øvelser og evt.  smertestillende/antiinflammatorisk medicin. Vi skal selvfølgelig også udelukke mere alvorlige årsager bag generne.

  • Info om sportskader kan ses på dette link: Sportnetdoc.dk
  • Muskelspændinger fra nakke og skuldre. Lændesmerter eller smerter i knæ og hofte kender de fleste til. Det kan forebygges og behandles ved at lave øvelser dagligt, ved at have fokus på arbejdsstillinger, arbejdsmiljø, kropsholdning, alkohol, kost, motion, søvn og stress.

 

I Lægehåndbogen kan du finde mange og gode øvelsesfilm. 

En ny og gratis app, TrænSmertenVæk, giver hjælp til at få bugt med smerterne. Du svarer på en række spørgsmål om dine smerter, og så giver appen et træningsprogram, der passer til. App’en er gratis

Traensmertenvaek-app.jpg

Inde i appen ligger øvelsesvideoer, så træningen bliver lettere at gå til. Samtidig giver appen dig en oversigt over, hvordan det går med dine smerter og hvor aktiv du er. På den måde kan du løbende følge din udvikling.

Appen er udviklet af sundhed.dk i samarbejde med Region Midtjylland, Region Nordjylland og Læge- og Patienthåndbogen.